Klar til fjerde runde
06.09.2009
Caroline Wozniacki, der er seedet 9, fortsætter de gode takter i New York og er klar til fjerde runde, hvor modstanderen bliver Svetlana Kuznetsova (6) fra Rusland.
I nat blev det til en sikker sejr over doublemakkeren Sorana Cirstea. Rumæneren kom aldrig ind i kampen for alvor, hvorimod danskeren fra start virkede fuldt ud koncentreret, hvilket i sidste end resulterede i en sejr på: 6-3, 6-2. Rent statistisk en overraskende sikker sejr, al den stund Wozniacki har tabt de to veninders seneste to opgør.
Dagens store overraskelse, man kunne sige sensation, leverede Petra Kvitova fra Tjekkiet, der eksperede topseedede Dinara Safina ud: 6-4, 2-6, 7-6(5). Tidligere i det afgørende sæt havde underhunden afværget tre matchbolde.
Midt i sejrsgangen i US Open kan Wozniacki også glæde sig over, at hun næste år optræder i en WtA turnering på dansk grund. Nærmere betegnet i København i begyndelsen af august.. Her ventes præmiesummen at blive 220.000 US dollars