KB møder Birkerød i finalen

06.09.2009

Storfavoritterne KB forsvarer det danske mesterskab for hold og møder senere i dag Birkerød i finalen. Hjemme på Peter Bangs Vej vandt favoritterne 7-0 over Århus 1900, der stillede med et noget amputeret hold.

Anderledes spændende i den anden semifinale, der begyndte lørdag eftermiddag og først sluttede søndag middag. En lille time før finalen gik i gang.

Kampen mellem Birkerød og TCO fra Odense stod 4-4, da den blev afbrudt lørdag på grund af mørke. Tidligere på dagen havde den været afbrudt flere gange, da voldsom blæst og regn hærgede på Frederiksberg.

Den blev genoptaget søndag formiddag og igen bød den på lidt mere end det hele. Derfor kedeligt for TCOerne at afgørelse faldt, da anden herredouble rundede af med en kedelig dobbeltfejl i match tiebreak.

Det er første gang Birkerød er i en DM finale, mens TCO må nøjes med bronzekampen mod Århus 1900.

Semifinaleresultater:

KB - Århus 1900: 7-0

Karina Ildor Jacobsgaard – Camilla Therkildsen 6-0, 6-1

Malou Ejdesgaard – Kristina Thomsen w.o.

Jacob Melskens – Jeppe Frantzen 6-4, 6-1

Rasmus Møller – Andreas Bjerrehus 6-2, 6-4

Martin Pedersen – Søren Hess-Olesen 7-6 (4), 6-2

Grundet skadet spiller var Århus 1900 ikke i stand til at stille fuldt hold, hvorfor to kampe blev vundet uden kamp.

Birkerød – TCO: 5-4

Karen Barbat – Diana Ericsson 6-2, 6-4

Anna Rasmussen – Trine Basset 4-6, 3-6

Søren Wedege – Pablo Figuera 0-6, 0-1 ret.

Kasper Warming – Morten Garbers 6-2, 6-4

David Nord – Rune Winkler 7-5, 6-2

Thomas Nowak – Kristoffer Jørgensen 6-2, 7-6 (10)

Karen Barbat/Anne Rasmussen – Diana Ericsson/Trine Basset 2-6, 0-6

Søren Wedege/Joen Moth – Rune Winkler/Pablo Figuera 1-6, 3-6

David Nord /Thomas Novak – Morten Garbers/ Kristoffer Jørgensen 5-7, 7-5, 10-8 (match tiebreak)