Officials

Print  

 
 

DTF har som målsætning at have så høj en standard af danske tennisoffficials som overhovedet muligt. For at kunne opfylde denne målsætning er motivation, udvikling og coaching af eksisterende og kommende officials essentielle faktorer.

Officialuddannelsen i Danmark har i de senere år undergået en række forandringer. Dette er sket for bedre at målrette uddannelsen til den enkeltes ønsker og behov ved at dele uddannelsen op i mindre stykker.

Derudover er dommer- og referee modulerne på uddannelsen helt blevet adskilt fra hinanden.

Det kan klart anbefales at give sig i kast med en uddannelse som official i DTF regi og kan medføre mangeartede fordele. Herunder opøvelse af kommunikationsteknikker, præsteren under pres samt adskillige potentielle udlandsrejser.

Skulle man være interesseret i at virke som Official kan retningslinjerne for DTF’s Officialuddannelse med udførlig information om de enkelte uddannelser og kursus tilbud downloades på denne hjemmeside under Uddannelse/Officials.
Informationer om DTF's Officialuddannelse kan findes her...

Forandringerne i udddannelsen har ligeledes medført at benævnelserne for de forskellige officalstyper er ændret. Nuværende officials har derfor fået ændret deres titel og vil fremover blive benævnt som følger:

Tidligere benævnelse

Ny benævnelse

Regionsdommer

DTF Forbundsdommer

Forbundsdommer

DTF Elitedommer

Referee 1

Både DTF Tour Referee samt DM Hold Referee

Referee 2

DTF Supervisor


En samlet oversigt over dommere samt referees per 1.4. 2009 kan downloades her...

Ligeledes er der fra og med 2006 krav om, at man, for at opretholde sin status som dommer eller referee, hvert år har deltaget i et vist minimum af arbejde som official. Som bevis på sin turneringsaktivitet er der derfor et krav om at hver official indsender sit datakort ved årets udløb.

Kravet til turneringsaktivitet beregners efter nedenstående retningslinier:

Officialstatus

Krav for at opretholde status

DTF Forbundsdommer

Minimum 5 dømte kampe årligt.

DTF Elitedommer

15 dømte kampe årligt, hvoraf de 10 skal være på nationalt niveau eller højere.

DTF Tour Referee

Referee ved minimum een turnering årligt på DTF Tour’en (Sommer- eller VinterTour)

DM Hold Referee

Referee på minimum 2 holdkampe i DM Hold årligt.

DTF Supervisor

Referee på minimum 3 holdkampe i Elitedivisionen eller referee ved mindst én turnering i kategori B eller højere.

ITF Officials

Som ITF foreskriver.

Husk indsendelse af DataKort 2010 senest den 19. december 2010, hvis du ønsker at opretholde din status som official.

DataKortblanketten kan findes her...
Afregningsblanket for officials

Aflønningen af offficials i Danmark følger for så vidt muligt DIF’s vejledende takster og officials gøres opmærksom på at alle udbetalinger er skattefrie.

Vejledende takster for aflønning af officials kan downloades her...

For at optimere betingelserne for danske tennisofficials er her tips og råd til hvordan man bedst forestår en kamp som hoveddommer og/eller en turnering som Referee. Herunder psykologiske aspekter, kommunikation samt praktisk og mental forberedelse. (Under udarbejdelse)

OBS! Turneringsafdelingen er til alle tider i besiddelse af ansøgninger til professionelle turneringer og kan rekvireres efter henvendelse til Turneringsafdelingen i DTF

Tilbage til top

LOG IND


SØG