Tenniscoach
Print
Uddannelsens målgruppe
Tenniscoach-uddannelsen henvender sig til alle klubtrænere, som ønsker at få en uddybet viden om klubtræning. Uddannelsen giver mulighed for at blive cheftræner i mindre og mellemstore klubber afhængigt af trænerens øvrige kvalifikationer.
Optagelse
Tenniscoach-uddannelsen er en overbygning på den grundlæggende træneruddannelse, og det er en forudsætning for at blive optaget, at du har gennemført Klubtrænerkursus 1-4 og efterfølgende har haft minimum 1 års praktisk eller minimum 50 timers praktik i én sæson. Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage.
Uddannelsens indhold
Klubtrænerkursus 5 - DTF organisation, mental træning, aldersrelateret træning
Klubtrænerkursus 6 - Coaching og coachroller, ledelse, motivation, målsætning, tennisklubbens
organisering, supervision,trænerrollen
Klubtrænerkursus 7 - Træningsplanlægning, boldøvelser, turneringsafvikling, regelkendskab, medaljens
bagside, træneraftaler, Play and Stay
Klubtrænerkursus 8 - Biomekanik, avanceret slagteknik, fejlsøgning og rettelse
Klubtrænerkursus 9 - Motorlearning, anatomi, fysiologi, undervisningslære, taktik, matchanalyse
Klubtrænerkursus 10 - Fysisk træning, muskeltræning og udstrækning, opvarmning, fysisk test, ernæring,
tennisskader
Varighed
Uddannelsen består af 6 moduler, der alle gennemføres som internatkurser, dvs. at kursisterne spiser og sover på kursusstedet.
De 6 moduler fordeles med tre moduler i perioden januar-april og tre moduler i
perioden september-novemberog placeres, så vidt det er muligt, uden for holdturnerings-terminer og andre større tennis-begivenheder.
Kursusmateriale
· Kursusmateriale udleveret på den grundlæggende træneruddannelse
· Tennisteknik
· Kompendium i Tennispsykologi
· Kompendium i Motorlearning
· Fysisk træning (DIF)
· Idrætsskader (DIF)
Tilmelding
Tilmelding til Tenniscoach-uddannelsen foregår til Dansk Tennis Forbund.
Udfyld en tilmeldingsblanket og indsend den til Dansk Tennis Forbund.
Læs flyer om Tenniscoach.
Tilmeldingsfrist 1. september 2010
Tilbage til top